Nordjysk marketinghus i Gazelle-toppen: Kåret for tredje år i træk
Apropos Bureau er kåret til Børsen Gazelle 2025. Det er tredje år i træk, at det nordjyske marketinghus modtager en Børsen Gazelle. Det er en sjælden præstation, der markerer Apropos Bureaus fortsatte vækstrejse. Direktør Lars Marco Andersen ser den tredje Gazelle som en stor sejr og et symbol på, at de lykkes med deres strategi og vedholdende indsats.